Hvert hold må maks. være 4 deltagere og udarbejde en ret (enten forret, hovedret eller dessert). I tilmelder jer ved at indsende en tilmeldingsblanket, samt et billede af retten til os med medfølgende opskrift senest den 25. september 2026.
Derefter udvælges 20 hold fra hele Danmark til finalen, som afholdes den 20. - 21. oktober 2026 hos Culinary Institute, Ørstedsgade 45, 7100 Vejle. Finalisterne får svar den 1. oktober.
Bliver jeres hold udtaget handler det herfra om at gå tilbage i madkundskabskøkkenerne og træne sin ret forud for finalen.
Finale
Til finalen må hvert hold forberede så meget som muligt hjemmefra. Derudover har eleverne 1 time til at færdiggøre deres ret inden aflevering.
Efter 1 time skal holdet aflevere og præsentere retten for dommerne, samt sørge for at rydde op i deres køkken til næste hold. Eleverne får også point for at gøre deres køkken pænt rent efter brug.
Den præcise tidsplan vil blive tilsendt til de hold, der går videre.
Culinary Institute by VejleErhverv vil meget gerne hjælpe til at få sponsoreret råvarer, der anvendes på selve finaledagen. Alle råvarer I kan forberede hjemmefra er på egen regning.

I skal finde på en ret, enten en forret, hovedret eller dessert, hvor hovedelementet er kartofler. Der må gerne være andre råvarer i retten, men der skal være meget kartoffel, både i smag og volume.
Point gives for:
Smag: 40 point
Nyhedsværdi: 20 point
Udseende: 10 point
Samarbejde: 10 point
Der skal anrettes 3 couverter (tallerkner) til bedømmelse og 1 couvert (tallerken) til fotografering. Retterne afleveres efter det tilsendte tidsskema.
Dommere:
Umut Sakarya, Kok og Influencer
Per Mandrup, Kulinarisk Leder af Culinary Institute

Til Kartoffelspiren er en af målsætningerne at pirre nysgerrigheden og kreativiteten hos eleverne samt få ændret deres opfattelse af kartoflen, så de får øjne op for dens uanede anvendelsesmuligheder, samt smagsmæssige kvaliteter.
Forud for konkurrencen arbejder eleverne med kartoflens madtekniske egenskaber og anvendelsesmuligheder samt kartoflens rolle i den danske madkultur.
Vi har samlet en masse materiale, samt en lang række kompetence-, videns- og færdighedsmål til undervisere, som kan tages med videre i undervisningen. Find alt herunder.


.png?etag=%221b087-65428b3b%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=394%2B58&extract=0%2B0%2B394%2B57)
